Specifikation
| Betegnelse | Tesamorelin (TH9507) |
| Sekvens | [Trans-3-hexenoyl]-GHRH(1-44)-NH2 |
| CAS-nummer | 218949-48-5 |
| Molekylvægt | 5,196 kDa |
| Form | Lyofiliseret pulver |
| Styrke pr. hætteglas | 10 mg eller 20 mg |
| Æskens indhold | 10 hætteglas med samme styrke |
| Renhed | ≥99 % (HPLC) |
Virkningsmekanisme
Tesamorelin er en GHRH-analog med en sekvens, der er modificeret med en hexenoylgruppe. I forskning binder det til GHRH-receptorer og undersøges i endokrine cellemodeller med fokus på signaltransduktion og GH-aksen. Den modificerede sekvens øger stabiliteten sammenlignet med det naturlige GHRH-fragment. Typiske forskningsspørgsmål handler om receptoraffinitet, den efterfølgende signaloverførsel og regulering af GH-aksen på celleniveau. Som referenceforbindelse gør Tesamorelin det muligt at sammenligne forskellige forsøgsopstillinger i et afgrænset analysesystem. For at købe Tesamorelin giver denne æske med 10 vials en klart doseret referenceligand.
Rekonstitution og håndtering
Lyofilisatet rekonstitueres i laboratoriet med et egnet sterilt opløsningsmiddel. Tilsæt opløsningsmidlet langsomt langs beholderens væg, og bland forsigtigt, indtil pulveret er helt opløst. Den færdige opløsning behandles kort efter og beskyttes mod direkte lys indtil brug. Denne beskrivelse angiver ikke volumen eller koncentration; det laboratorium, der udfører arbejdet, fastlægger parametrene i sin egen protokol.
In vitro-forskning
I in vitro-forskning fungerer Tesamorelin som referencemateriale i bindingsstudier af GHRH-receptoren. Endokrine cellemodeller bruger peptidet til at undersøge signaltransduktion i GH-aksen og de efterfølgende cellulære reaktioner. Sammenlignende assays, der sætter GHRH-analogen op mod det naturlige fragment, kan også undersøge den øgede stabilitet i den modificerede sekvens. Lyofilisatets gode opløselighed letter fremstillingen af definerede fortyndingsrækker til koncentrations-responskurver.
Kvalitet og analyse
Hvert Tesamorelin-batch kontrolleres med HPLC for renhed; indholdet er ≥99 %. En supplerende identitetsanalyse bekræfter molekylets modificerede GHRH-sekvens. Resultaterne dokumenteres for hvert batch og gælder ens for begge tilgængelige styrker. Denne analytiske karakterisering giver et pålideligt grundlag for at sammenligne måleserier og for reproducerbare in vitro-eksperimenter.